Over mark og hede gennem dag og nat
Havde de søgt den usle præst
Tre dage var gået da de byttet fandt
De cirklede over en kirke
Til de alle var samlet for at ende deres jagt
I kirken var præst knælet i bøn da bønnen blev brudt
Af skrig fra ravne i kæmpe flok
Han rejste sig fra gulvet og tog fat om korset ved sin hals
Kiggede ud på den synkende sol
Med frygt så han flokken der umuligt kunne tælles svæve ned mod jord
De begyndte at masse sig sammen til en sværm af næb og klør
Sværmen rasede mod kirkens mur
Præstens ben svigtede da muren ramlede ned
Spændt fast af frygt lå han på gulvet
Og så i sværmen en skikkelse tog form og trådte ud
Vanvid slog præst
For krigeren der blev skabt af ravne
Var ham der blotede ved det gamle tempel
Krigeren han havde brændt på bålet
Stod her på kirkens jord
Præst skreg på sin herre men det eneste svar han fik
Var egne skrig der døde ud i den stille nat
Hævnen var sat