Ni dage han hang på vindblæst træ
Ofret til Odin - til sig selv
Kræfter skjulte sig nu åbenbare
Runer skreg, den høje svare
Norners indsigt han nu kende
Skæbnens snore han knuder binde
På krigere store skræres tråden kort
Til Havahal de drage bort
Valfaders visdom vil verden binde
Magiske runer skal viljen tvinge
Døver skarpe sværds ægge
Da vide ej våben og rænke
Farer mod fylken fjendtlig pil
Med sit blik han den standse vil
Kroppes kød forladt af sjæle
Rune tegnes rød som blod
Odin nu med afdød mæle
Søge hævn, råd og bod
Sindets døre skal nu åbne
Runers gåde langsomt vågne
Hos den der ofrer - den der øder
Ulme skal viljens gløder
Sejden gjalder ud i mørke
Godens riter kampgejst styrke