Dagen er mørk
Tunge skyer truer
Sarkastisk hæver
Babelstårnet ormearme
Hvad gør det
om man falder
derfra eller
fra Himlen?
Naturens muntre søn
er borte
Sejrherren står alene
Bare tanken om en skærsild
at kravle i
fylder mig med inderlig gudstro
Og bare tanken om et himmelrige
at svæve i
fylder mig med ukristelig længsel
Der findes genfærd
De svæver omkring mig
De udstøder
lydløse skrig
Ulve lurer
Jeg hører dem ånde
De bebuder
massakren på himlen
Hvad Helvede gør det
hvorfra man falder
derfra eller
fra Himlen?
Bu şarkı sözü 324 kere okundu.