SUSPEKT - Rådne minder Тексты

Den dårlige smag i munden begynder altid med ens egne fucking synder.
Og den er ellers svær at komme igennem så dynen bliver krammet endnu tyndere
Dårligdommene løber nærmest ned af væggene hjemme hos mig
Den bevægende fra sjælen, det ligesom kan mærke at mit hjerte langsomt ruster.
Djævlen koster ikke rundt med nogen, for den lille engel er her ikke længere
Håber bare jeg kan sove og aldrig vågne så alting forsvinder.
Og det er bedst når solen ikke skinner, så jeg kan gemme mig i mørket
Henne i hjørnet, med sprut, antidepressiver og tanker der er lidt for
snørkelt
til at jeg kan finde hoved og hale i, hvad der er op og ned, hvem der er venner og fjender
samtidig paranoid over om der er nogen der gemmer sig i mørket med mig.
Fuck mand, jeg må ud på gaden så jeg kan forsvinde i mængden blandt folk der ikke lægger mærke til koldsveden
og kender til de dæmoner jeg kæmper med.
Så jeg kan indtage og smage lidt af deres virkelighed
For byrden af lænken om foden der i modsætninger fatter min samvittighed
For jeg tror efterhånden de har ret når de siger jeg er skadet for livet.
Men det ender desværre altid opmed med at jeg redder skindet og uden fred i sindet.

Sprut, psykose djævelskab der danser med hinanden
Forvildet som kun døde øjne og løgne kan
Rådne minder, misbrugte kvinder har rottet sig sammen

og voldtager saniteten på denne mand

Sprut, psykose djævelskab der danser med hinanden
Forvildet som kun døde øjne og løgne kan

Rådne minder, smukke kvinder har rottet sig sammen
og stjæler saniteten for denne mand

Jeg vader hvileløst rundt i en søgende illusion
og tro mig jeg ville ønske jeg bare kunne holde mig en smule sober.
Men det er lille torsdag og weekenden kalder
og alle mine venner de er ude for at gi den rabalder
Jeg falder med så meget fart for djævlen han kalder.
Hiver i mig som en marionetdukke så det gør naller
Føler mig fastlåst, føler mig forbandet
føler mig styret af alt andet end midn egen sandhed
Med begge fødder plantet rigtig grundigt ned i sandet
vi burde gå ud og se på vandet for at se på noget andet
Men jeg er indespærret, træt af alt kvinde begæret
Jeg ved mine sidste tider er her, det sgu ik så blæret
Og nej jeg er ikke ligesom jer, mine tanker bliver ik flitreret
Men bliver forværret hver gang jeg tænker for jeg er isoleret
Sidder bare herinde og venter med mit attrapgevær
drømmer om det er ægte så jeg kunne gå ud og plaf enhver
tro mig, hvis der nogen bomber hovedbanegården,

er det sgu ik terrorister, mayn, det mig der vil se blod i morgen
For når det ender, skal det slut med et brag
så jeg hiver alle de andre vrag med ned i min egen grav.

Mander mig op, glemmer min hovedpine spiser vitaminer
får en billig griner på grund af manglen på endorfin, og
tar en traver begraver min egen elendighed
blandt fremmede ansigter der ikke kan se de ting jeg kæmper med.
vi har allesammen vores egne små dæmoner med os.
Med i bagagen som ingen kender til men som forhindre vores stræben.
I jagten på lykken, rigdom og lidt kærlighed
Bare for at føle man eksistere med en smule værdighed
Этот текст прочитали 461 раз.