Du spør' hvorfor jeg er sådan,
Hvorfor er jeg spasser mand?
Er det fordi jeg' vokset op for Dirch Passer mand?
Er det fordi jeg var for ung til den pibe,
Eller fordi jeg var gammel nok til at bliv' i live?
Er det fordi at mor og far de blev som hund og kat,
Eller fordi det var all that du fandt det?
Er det fordi at jeg var født den nogen-og-attende,
Men troed' i alle de år at det var fredag d. 13.
Prøver' stirrer ind i de ting jeg ser,
Men det' som om at glukkerne er smurt i ler,
Og en af de skygger der syn's at former'
En forventning om at jeg skal ku' lever'.
Og maven drejer rundt, svulmer op,
Og voldtrykker min ryg,
En sur smag der fylder min hals som en besk bryg,
Munden snerper til, tårer presser på,
En udpint eng hvor gamle øg græsser på.
Samler klistermærker, lytter til rap, og spiser koldskål,
Pjækker fra skol', knækker mit hoved med spørgsmål.
Det pis det presser sig på, de si'r jo man skal bli' til noget, mit liv er tåget så jeg famler i blinde.
Men jeg har en pose held og heldigvis ramler jeg ind,
I to vandrelaus der forstår hvor jeg kommer fra.
Så vi starter toget, sætter flow'et i gang,
Og nu' vi kommet så langt,
Der' kun en vej; frem!
Går med dagdrøm' om at ku' slippe dit greb,
Følelsen la'r min hånd voldkneppe din flap,
De dage fortæller mig jeg' ik' ka' vinde mit tab,
Ønsket om at alt er simpelt som at binde et reb.
Når fundamentet det vælger en ny vej,
Fucker lortet op for folk som mig,
Og kaster livet ud på spor uden drug,
Jeg burd' skrig' i kor, men ordene slipper op.
Er det fordi den her verden er sindssyg?
Vi føder os selv ihjel og bli'r skinsyg,
Over tanker styrter rundt i endespiral,
Hvor gamle ting kommer igen med nyt pral.
Ska' ha' den hyt', ska' ha' den dyt',
Ska' ha' en af mine unger med i X-factor,
Så pyt med, at hr. og fru Jensen de ka' lyt' med,
Når mine børn lyder som' de ik' har noget at flyt' med, pyt med det!
Ikke alle børn er født til det store brag,
Selvom verden ligner dommedag now!
Har du en chance for at liv' op i dag,
Ik' som du troed', så læn dig tilbag'!
Ikke alle børn er født til det store brag,
Selvom verden ligner dommedag now!
Har du en chance for at liv' op i dag,
Ik' som du troed', så læn dig tilbag'!
Mine sår, et ar på min hage,
Ulmen der gnistrer i hjernen der ligger i lage.
Er det ord eller blod jeg ka' smag'?
Prøver ik' og råb' af en der ik' ka' råb' tilbag'!
Så bare syng din sang, for din klang,
Holder mit hoved, fæstner min fod når jeg' bang',
Ik' fanget i en drøm, det' ægte det her,
Jeg' en mand, men den samme knægt i det her.
Jeg bryder frem gennem kaos og vanvid,
Tågesnak, rygklapperier, men altid
Klar på og kæmpe for at hold' det simpelt,
Serverer dig en lædereskimo med en vimpel.
For gammel til og skrig' mit navn ud over tagene,
For ung til og vræl' over tilbag' i dagene,
Vrider min brain for de aller sidste dråber,
Dollarrap, til din øregang smoker!
Fordi jeg har det sådan, tar' det sådan,
Gør det sådan, tør det sådan mand,
For jeg' en mand nu,
Ka' kun kapere og være sanddru,
Over for det der er indeni,
Og tro mig, jeg lover for,
Jeg har en kraft der vil frem ad,
Marcherer i takt til et beat de bli'r skræmt af.
Der kommer ingen revolte i TV,
Så jeg knytter hånden og går ud med et RAWR!
Ikke alle børn er født til det store brag,
Selvom verden ligner dommedag now!
Har du en chance for at liv' op i dag,
Ik' som du troed', så læn dig tilbag'!
Ikke alle børn er født til det store brag,
Selvom verden ligner dommedag now!
Har du en chance for at liv' op i dag,
Ik' som du troed', så læn dig tilbag'!
Det bli'r ved og det stopper ik',
Bare ved og ved og det stopper ik,
Sætter nålen i rillen og den hopper lidt,
Den er tilbag' om lidt så det stopper ik'.
Det bli'r ved og det stopper ik',
Bare ved og ved og det stopper ik',
Sætter nålen i rillen og den hopper lidt,
Den er tilbag' om lidt for det stopp...