Midt i trængslen,
går du baglæns,
siver ud'a over vejen.
Bort i mængden,
før mit blik, kan, nå,
at fange dig.
Bli'r vi splittet til atomer,
bedst som vi er skudt afsted,
uden det vi sku' forsone,
uden det vi sku ha' med.
Этот текст прочитали 285 раз.