Jeg står på tæer, rækker ud efter stjerner
På himlen jeg ikke kan nå
Med øjne der tavst skriger ord som jeg håbede
De måske ville ku forstå
Mens læber der er frosset fast hvisker "kom her"
Strækker jeg mig uden held
De blinker men blir hvor de er og jeg tænker
"har de mon nok i sig selv?"
Natten den brænder som ild
Hvis jeg bare ku brænde som den og med dem
Vi kunne gå lige hvorhen det sku være
Men jeg får dem aldrig med hjem
Этот текст прочитали 110 раз.