Hvem ville tro mig hvis jeg sagde
der er en vej ud af alting men sjældent en tilbage
vi lever i nuet i templer af glas på kredit
og spejler os halvt ihjel vederlagsfrit
.
Alle har en drøm
om engang at bli' fri
af lasterne der lænker os til
nuets tyranni, selvbedrag og natteroderi
.
Ingen jeg kender ka' sige mig hva' vej jeg skal gå
de har alle sammen travlt med at indse dagen derpå
de venter og håber og tror
ligesom mig på i morgen, det magiske ord
for nuet i sig selv har ingen anden mening end farvel