Jeg stod op en søndag morgen
kigged' ud og så en himmel trist og grå,
fik mig vasket lidt en kam igennem håret,
skægget lod jeg bare stå.
Hvorfor pynte sig, en ensom mand,
der blot skal ha' en lang dag til at gå,
og for øvrigt knækked' snørrebåndet,
det var det, der mangled'. Jeg fik nok.
Jeg sprang ned a' trappen, ud på gaden,
blæsten kom og rusked' mig i nakken.
Jeg blev hurtigt kølet af, slog kraven op,
og fandt den sidste mønt i frakken.
På en kaffebar i nabolaget sad jeg lidt og lytted' efter snakken,
det' svært at være ene, når man ønsker
man var medlem af en flok.
Så'n en tidlig søndag morgen er der ingen brug for mig.
Alle andre holder fridag, slapper af, kun ikke jeg.
Når man lever helt alene uden no'en at holde af,
må man nok ha' lov at mene, søndag er den værste dag.
I en park så jeg en far
som stod og leged' med sin pige ved en gynge.
Fra et åbent vindue hørtes barnegråd
en mor fik standset ved at synge.
Det var mer' end jeg ku' ta'
det var som sten blev lagt på hjertet i en dynge.
Jeg blev syg i sjælen
længtes efter kærlighed, et sted at gå i dok.
Så'n en tidlig søndag morgen er der ingen brug for mig.
Alle andre holder fridag, slapper af, kun ikke jeg.
Når man lever helt alene uden no'en at holde af,
må man nok ha' lov at mene, søndag er den værste dag.